Året 1994. En flok ”knejter” til traktortræk i Odder over et glas fadøl. Det kunne nu være sjovt selv at bygge en trækker, men det skulle bestemt ikke være en diesel-oser, det skulle være benzin. Det var så her drømmen startede og blev til utrolige mange – og hyggelige – timer.
Det var da forsvaret så bekendtgjorde, at nogle af de gamle Centurion kampvogne skulle skrottes, at en motor fra en gammel kampvogn måtte være sagen.
Vi fik fat i en 12-cylindret benzin Rolls Royce motor på 27 liter og ca. 1000 HK – fik den bugseret hjem, hvorefter vi arbejde hele vinteren på at få den monteret på en udrangeret Volvo 650 traktor. Det blev så starten på TEAM CENTURIE, et team på 6 medlemmer og en flok supportere som arbejder en til to gange om ugen med at få disse trækkere klar til sæsonstart.
I maj måned 95 blev der premiere med Mulle, som traktoren blev døbt, den skulle være med i vægtklassen 4400 kg. men succesen ved de første stævner udeblev. Den blev nr. sjok ved samtlige stævner, bortset fra årets sidste – amtsmesterskabet – hvor Mulle stillede op med nye, lånte dæk – og vandt!
Året efter stillede Mulle op i en lidt afkortet version – og vandt.
Men det skulle ikke vare ved, så noget måtte der gøres.
Et nyt projekt tog form i vinteren 96-97, hvor Mulle fik en søstermaskine, også i 4400 kg klassen – Ill Tempo Gigante – som bestod af to V 12 Rolls Royce motorer bygget op på et Daf-bagtøj og med en gearkasse fra en Scania lastbil. Premieresæsonen var ikke nogen succes, så også det køretøj blev kortet af og ommodificeret. Dette var heller ikke godt nok, så i vinteren 2004/5 fik Ill Tempo ny gitterramme samt anden kobling + lidt andre småjusteringer. Dette ser på tiden ud til at virke.
Da der er 2 klasser: 3400 kg og 4400 kg, måtte vi jo også være med i den ”lille” klasse.
Møffe er så seneste ”kreation” i de store klasser. Også den er bygget op med gitterramme, Daf-bagtøj og en 12-cylindret Rolls Royce motor. Selv om det lyder voldsomt, en V 12 motor på 27 liter og ca. 1000 HK, var det ikke nok til at blive nogen succes. Der blev investeret i en kompressor, Møffe kom så op på ca. 1500 HK. Men ak, heller ikke det fik Møffe øverst på skamlen. Nu er Møffe igen blevet ommodificeret, anden kobling og andre dæk samt flere kg. flyttet om foran, metanolindsprøjtning påbygget, så nu må tiden vise om ikke den kan være med i første række.
Sideløbende er der blevet bygget i “Havetraktor klassen”,
Her møder vi op med henholdsvis `”Bissen” (max.350 kg total) en modificeret reider på 8.5 HK, “Bassen” (750 kg eller 1000 kg total) opbygget over en gitterramme med en ford 2.9i V6 motor med automatgear og hjemmelavet mellemgearkasse.
Og sidste skud i den lille klasse er “Bossen” (max.500 kg) bygget over en 18.5 HK 2 cylindret B&S motor.
I året 2007 er det så blevet bestemt at vi skal prøve at køre DTP med ILL Tempo Gigante og Møffe. Der er så lige nogle ting på traktorene der skal laves om, bl.a. koblingsafdækning og trækøje. Men ellers er det planlagt at det første år er et prøve år, og at der ikke umiddelbart skal laves store konstruktive modifikationer på traktorene.
2008…jaa, vi var da med og vi må nok sige at banerne er af en noget anden standart en dem vi kørte på ved landboungdom, der er bid i, ingen tvivl om det. Ill Tempo Gigante havde vi jo nok regnet med kunne være med, sådan i top 3. det blev til en samlet 4.plads i DM. Møffe gik det lidt bedre med, en samlet 2.plads i DM. Det gav så adgang til Eurocopen i Norge, men der havde vi ingen change, der skal flere hypper til.
Sidst på året 2008 købte teamet en traktor med 2 Rolls Royce Griffon motorer på hver 36,7 L og 2500 hk standard. Den blev døbt Red Thunder. Den blev i vinteren total adskildt og ombygget, malet og fixet op så den skulle være klar til sæsonen 2009. Den skulle så prøvekøres i Gamst, hvilket resulterede i 1 totalt afbrandt kobling. 1 DM i Herning gik heller ikke så godt, der fik vi en backfire på den ene motor og det ødelagde den ene kompressor. Dyre lærepenge, men som plaster på såret blev Red Thunder Danmarksmester i 2009 i klassen 4500 kg. modificeret.
Til sæson 2010… blev der købt Puller 2000 dæk og traktoren måtte på en slankekur pga. at sådanne nogle dæk vejer noget mere end admindelige pullerdæk. Der er blevet skiftet plejestangsbolte i dyre domme så motorene skulle kunne klare 4000 omdr. i modsætning til standard ca.2800 omdr. Vi har fået mere styr på tændings/omdrejningsbegrænsning og blandingsforholdet Benzin, vand og methanol indsprøjtning. Indtil vidre er der kun knækket en aksel til at trække den ene kompressor. Det ser pt.lovende ud. Ill Tempo Gigante kører indtil vidre uden de store forandringer, Møffe er blevet hugget op og er til salg uden motor.
Bissen, Bossen og Bassen.
Bissen og Bossen har i de forløbende år faktisk gjort det godt indtil. De har været med i toppen i hver deres klasse men tiden har ændret sig og dermed også reglerne for hvordan sådan nogle havetraktorer må være i opbygning, hvilket medfører at der ikke er så mange stævner de kan være med i længere. Bassen med V6 sugemotoren har til og med 2008 også klaret sig godt. Men også der er det nedadgående med stævner, desværre.
Vinteren 2008/9 mente vi at det kunne være interessant om det kunne lade sig gøre at bygge en kompressor på V6èren, og så gå over til methanol som brændstof. Det har været noget af en udfordring med hjemmelavet tænding og brændstofanlæg at få den til at gå ordentligt, men det giver da lidt erfaring om hvad der skal til og det er knap så dyrt at forsøge på.
2016 blev Red Thunder ombygget, det vil sige at det kun var de 2 Rolls-Royce Griffon motorer og de 2 puller 2000 dæk med fælge der blev genbrugt. Ramme, gearkasse og bagtøj mm. blev solgt. Den “nye” traktor beholdte navnet “Red Thunder”. Det er så meningen at der skal bygges en motor mere på, en Rover Meteor på metanol med kompressor.
Mvh.
Team Centurie.