Vi har desværre ikke haft overskud til at opdatere her, men man har da kunnet følge os på Facebook, der har vi forsøgt at opdatere og det vil i fremtiden også være der vi informerer mest muligt.
Efter flere års kamp med uheld, ser det endelig mere lovende ud.
Aksler, crossbox, navreduktioner, dæktryk, dæk der slipper/kører rundt i fælg, backfire og kompressor eksplosioner, forkert tændingsforstilling, den rette blanding/tilskud af vand og methanol, har været ting vi har kæmpet en kamp med.
Starten på sæson 2026, 1.DM i Fredericia, der fik vi slet ikke fat i banen med de nye dæk, samtidig med at vi var for tunge. Der blev raspet yderligere af de nye dæk for at komme ned i vægt. 2.DM i Visby, gik den ene motor ud ved start og det opdagede vi ikke. 3.DM Allingåbro, gik der et leje til methanolpumpeholderen, så den 3.motor ikke fik den rigtige mængde brændstof.
5. 6. og 7.DM har set rigtigt lovende ud, vi har lavet nogle gode træk, og ikke mindst, vi har haft en hel traktor med hjem. Det giver jo så luft til at vi kan optimere lidt og prøve nogle ting af som vi kan videreføre til sæson 2027. Vi er i hvert fald optimistiske, som det ser ud lige nu.











